Sygeplejerske anholdt på tv – nu begynder retssag mod hende

Fem ofre har mistet i alt 9,4 millioner kroner. Blandt dem er en kræftsyg kvinde, der mistede hele sin pensionsopsparing.

Hun har ifølge anklageskriftet spillet en nøglerolle i stort netværk af svindlere. Den midaldrende sygeplejerske skal have opsøgt og manipuleret sine ofre og bragt telefonsvindlen op på et uhørt højt niveau.

Mandag begynder retssagen mod hende.

Det har op til retssagen ikke været muligt at få oplyst, hvordan kvinden forholder sig til anklagerne mod hende. Men i retten skal sygeplejersken afhøres.

Undervejs skal ofrene også afgive forklaringer.

Et af ofrene er Inge Storm-Andersen, der mistede 2,2 millioner kroner. Hun er uhelbredeligt syg af kræft og havde derfor fået udbetalt både sin pension og et større beløb fra sit forsikringsselskab. Samtidig havde hun solgt sin andelslejlighed.

Men i dag er hele hendes opsparing væk.

Et andet offer, en ældre enlig kvinde, blev ifølge anklageskriftet manipuleret over 22 dage i marts.

Her fremgår det, at hun blev presset til at købe to biler til i alt 737.579 kroner, optage lån for i alt 3 millioner kroner, overføre 2,8 millioner kroner til udenlandske konti, købe guldbarrer for knap en million kroner og hæve over 100.000 i kontanter.

I alt blev ofret svindlet for 6,7 millioner kroner. TV 2 har kontaktet kvinden, der ikke ønsker at stå frem.

”Medfølende og hjertelig”

De fem ofre i sagen fortæller en stort set enslydende historie.

De blev ringet op af en person, der præsenterede sig som politiet. Et igangværende svindelnummer mod ofrene kunne kun bremses, hvis de samarbejdede.

Det blev starten på en manipulation så voldsom, at den stadig omkring et år efter fortsat sidder i ofrene.

– De har fuldstændig ødelagt mit liv. Altså, der er et liv, før det her skete, og et liv efter, og jeg ved ikke, om jeg nogensinde bliver mig selv igen, siger Inge Storm-Andersen.

Svindelnummeret kulminerede med en rødhåret, midaldrende kvinde, der kaldte sig ”Helle” og mødte op på ofrenes adresser.

Hun manipulerede ofrene over flere dage og overbeviste dem om, at de kunne være med til at lokke bagmændene i en fælde, hvis de købte guldbarrer, dyre biler og ure. Det hele viste sig dog at være et svindelnummer, og ironisk nok endte de dyrt indkøbte værdier netop i hænderne på kriminelle.

Ofrene blev svindlet for i alt 9,4 millioner kroner, samt forsøgt svindlet for yderligere 37 millioner kroner.

En historie som TV 2 fortæller i dokumentaren ‘Den falske politikommissær’, hvor ofrene beskriver ”Helle” som ”medfølende og hjertelig”.

Kvinden blev anholdt i marts med et større kontantbeløb, og TV 2 var med på sidelinjen. Hun har siden siddet varetægtsfængslet.

Danmarks største sag om telefonsvindel

Ifølge politiet har hun ikke arbejdet alene.

Sagen er en del af den hidtil største sag om telefonsvindel herhjemme, og i alle fem tiltalepunkter mod sygeplejersken er der en medsigtet.

Det er den dansk-tyrker, som TV 2 afslører som bagmand i et netværk af telefonsvindlere.

Dansk-tyrkeren er sigtet for bedrageri for i alt 25,1 million kroner og forsøg på bedrageri for yderligere 42,6 millioner kroner.

Han er varetægtsfængslet in absentia, hvilket vil sige, at han ikke var til stede i retten under grundlovsforhøret.

Ifølge politiet gemmer han sig i udlandet.

Norsk tiltale: Frihedsberøvede kvinde

Sygeplejersken er også tiltalt i en norsk sag. Her lyder anklagen både på bedrageri og frihedsberøvelse, fordi ofret blev manipuleret til at rejse til Tyrkiet for at købe en ferielejlighed.

Den norske statsadvokat vil ikke oplyse præcist, hvor hård en straf de vil kræve. Men “man er i området omkring 3,5 år”, oplyser statsadvokaten i en mail til TV 2.

Sagen i Norge skal køre, når sagen ved Københavns Byret er færdigbehandlet.

Det har ikke været muligt at få svar på, hvordan sygeplejersken stiller sig over for de norske anklager.

Sygeplejerskes forklaring ukendt

I den danske sag er mandag den første af fire retsdage.

De øvrige tre dage finder sted i januar.

Det er uvist, hvad den tiltalte siger til anklagerne op til retssagens start, da det ikke har været muligt at få svar fra hendes advokat.

Ved grundlovsforhøret i marts, der foregik bag lukkede døre, nægtede hun sig skyldig.

Anklagemyndigheden vil ikke oplyse, hvor hård en fængselsstraf man går efter.

Related Posts

Stephanie Siguenza van-der Watt blev skilt fra eksmanden Jeff: Sådan er deres forhold i dag

Stephanie Siguenza van-der Watt blev skilt i 2024 – og nu sætter hun ord på forholdet til sin eksmand. Stephanie Siguenza van-der Watt har i en alder…

Thomas Eje er blevet skilt fire gange: Friede til sin elskede Katherine efter tre dage

Kunstneren og entertaineren Thomas Eje deler livet med sin store kærlighed, Katherine Scrivers. Thomas Eje havde fire forliste ægteskaber bag sig, da han for alvor blev ramt…

Deппis Kпυdseп forberedte børпeпe på vigtigt møde

Deппis Kпυdseп forberedte børпeпe på vigtigt møde

Deппis Kпυdseп fokυserede på at forberede siпe børп på det vigtige møde, som de var eп del af tidligere på året.

Iпa-Miriam Roseпbaυm har levet i et laпgdistaпceforhold i 16 år: Her er heпdes store kærlighed

Iпa-Miriam Roseпbaυm har levet i et laпgdistaпceforhold i 16 år: Her er heпdes store kærlighed

Skυespillereп Iпa-Miriam Roseпbaυm fra ”Valdes Jυl” lever i et laпgdistaпceforhold.

Trist Kariпa Frimodt går eп svær jυl i møde: Det bliver hårdt

Trist Kariпa Frimodt går eп svær jυl i møde: Det bliver hårdt

”Vild med daпs”-stjerпeп Kariпa Frimodt må υпdvære пogle пære familiemedlemmer jυleafteп. Kariпa Frimodt går eп lidt svær jυl i møde i år.

Fraпk Erichseпs hυstrυ er ved at være godt træt af det

Fraпk Erichseпs hυstrυ er ved at være godt træt af det

Boпderøveп Fraпk Erichseп skal holde jυl med familieп, meп der er éп tiпg, som frυ Teresa er træt af i højtideп.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *