
Han har tidligere forsøgt at finde kærligheden i ”The Golden Bachelor” uden held. Men nu har Gerry Turner fundet sin kvinde i livet
I 2023 blev det afsløret, at den dengang 72-årige Gerry Turner skulle date 22 kvinder i alderen 60 til 75 år i en ny udgave af ”The Bachelor” – nemlig ”The Golden Bachelor”.
Han håbede på at finde kærligheden igen, efter han i 2017 havde mistet sin hustru.
Kærligheden fandt han for en stund i Theresa Nist, og Theresa og Gerry blev da også gift.
Men tre måneder senere blev de skilt.
Nu er Gerry Turner atter klar til at gå ned ad kirkegulvet.
Han er nemlig blevet forlovet igen.
Det afslører ”The Bachelor”-kendissen på Instagram.
Annonce
– Vi har STORE nyheder. The Golden Bachelor er ikke længere på markedet.
– Jeg har fundet mit perfekte match, og hun sagde ”JA”. Jeg elsker denne kvinde.
Til opslaget har Gerry Turner delt fire billeder af ham og hans nu forlovede Lana Sutton, og Lana har ligeledes delt nyheden på Instagram.
TMZ skrev tilbage i foråret, at Gerry Turner og Lana Sutton var blevet et par.
Annonce
Dengang fortalte Gerry, at Lana havde slidet ind i hans dm på Facebook.
Han ignorerede dog den første besked, men da Lana Sutton skrev igen, endte de med at blive enige om at mødes.
Og efter deres første date i marts må man altså sige, at det kun er gået en vej for det forelskede par.