Forventningspresset bliver sat på spidsen nytårsaften, og det rammer særligt de unge, forklarer Ventilens direktør.

Presset steg ofte i dagene op til nytår.

Her sørgede hun for at spørge rundt til venner og bekendtes planer, alt imens hun forsøgte at danne sig et overblik over, hvem der skulle fejre nytår med hvem – og på hvilken måde.

Nytårsaften kan fungere som et forstørrelsesglas, der tydeliggør, når unge i forvejen har det svært og føler sig ensomme i hverdagenSimone Bodholdt, direktør i Ventilen

Alligevel spurgte hun aldrig, om hun måtte komme med. Hun ville ikke trænge sig på.

Men hun håbede.

17‑årige Lærke Bundgaard var ellers blevet vant til at fejre nytårsaften med sine forældre. Og nogle gange med storebroren, hvis altså ikke han skulle noget andet.

Hjemme holdt de et helt “almindeligt” nytår med god middag, den royale nytårstale og måske et slag brætspil, før aftenen ofte sluttede tidligt igen, fordi forældrene skulle i seng.

Men selvom fejringen med familien altid var hyggelig, så mærkede Lærke Bundsgaard ofte en knude i maven eller tårerne presse sig på allerede inden klokken slog tolv.

For hun havde håbet på noget andet.

Festplanlægningen presser

17‑årige Lærke Bundsgaard har i takt med flere skift mellem forskellige skoler haft skiftende omgangskredse.

I mange år har hun dog dyrket sporten cheerleading, hvilket har bragt en fast vennekreds med sig. Men for mange af de andre piger på holdet er det bare ikke den primære vennegruppe.

Ikke den gruppe, man fejrer nytår med i hvert fald.

Og derfor gjorde det ofte ondt på hende, når først nytårsplanlægningen begyndte.

– For det var ikke, fordi jeg ikke havde venner, men jeg blev måske bare ikke tænkt på, når der skulle inviteres, forklarer hun til TV 2 Echo.

Derfor kæmpede hun selv for at finde en fest, så hun også kunne føle, at hun hørte til.

– Så blev jeg presset over, at skulle tænke over det hele tiden, samtidig med at jeg blev frustreret, når det ikke lykkedes, forklarer hun.

Sidste år lykkedes det hende dog i sidste øjeblik at fejre nytår hos en veninde, men planerne faldt på plads så sent, at dagene op til alligevel var præget af stor stress.

Og den 17-årige er langt fra den eneste, der genkender presset.

Unge er særligt udsatte

For forventningerne til, hvad man bør lave nytårsaften, kan lægge et stort pres på unge.

Det forklarer Simone Bodholdt, der er direktør i Ventilen, hvilket er en frivillig social ungdomsorganisation, der har tæt kontakt til ensomme unge. En gruppe, som faktisk udgør knap en femtedel af de 16- til 24-årige i Danmark ifølge Statens Institut for Folkesundhed.

Hun forklarer, at de unge, organisationen typisk møder, ofte holder nytår hjemme hos familien – eller i værste fald alene.

– Men nytårsaften kan fungere som et forstørrelsesglas, der tydeliggør, når unge i forvejen har det svært og føler sig ensomme i hverdagen, fordi aftenen er forbundet med så mange sociale forventninger, siger hun til TV 2 Echo.

De unge, som Ventilen er i kontakt med, forbinder nemlig ofte nytårsaften med forventninger om en fed fest, hvor man er social og omgivet af venner, forklarer direktøren.

19 procent af unge er ensomme

Unge er den aldersgruppe, hvor flest føler sig ensomme, viser en undersøgelse af Statens Institut for Folkesundhed fra 2023.

Ifølge undersøgelsen føler omkring 19 procent af unge i alderen 16 til 24 år ensomhed i større eller mindre grad. 

Derudover er der en overvægt blandt unge kvinder, hvor 23,9 procent udviser tegn på ensomhed, mens det gælder 13 procent af mænd. 

Kilde: “Danskernes Sundhed”, Statens Serum Institut, SDU.

Men handler det i virkeligheden ikke bare om, at unge skal være bedre til at opsøge festerne og aftalerne selv?

– Det er der mange, der mener – inklusiv mange af de unge selv. Men den skyld skal vi tage af dem. Både fordi der er et socialt pres om det rigtige ungdomsliv og nytårsaften, og fordi det kan være rigtig svært at træde ind i nye fællesskaber. Især hvis man har dårlige oplevelser med i bagagen, forklarer direktøren.

– Jeg blev så glad og lettet

Men for Lærke Bundsgaard tog dette års nytår allerede en drejning i november.

Hun sad til fredagscafé på sin skole, da beskeden tikkede ind, og med det samme mærkede hun lettelsen brede sig i kroppen.

– Jeg blev simpelthen bare så glad, husker hun.

For i beskeden havde en skolekammerat inviteret hele Lærke Bundsgaards klasse til en stor nytårsfest, før hun overhovedet havde haft mulighed for at stresse over det.

En fest, hvor hun endnu ikke helt ved, hvad der skal ske, hvem der kommer, eller hvordan aftenen bliver.

Men hun ved, at hun glæder sig.

Og måske har den manglende viden faktisk været en fordel for den 17-årige, som har gjort meget ud af at holde sine forventninger nede i år.

Hun vil nemlig forsøge at lære af sine tidligere fejl.

Forventningerne gjorde ondt

Når tidligere nytårsaftener gjorde ondt, handlede det nemlig ikke om selve festen, menneskene eller middagen, men om de forventninger, der fulgte med, forklarer Lærke Bundsgaard.

– Derfor blev jeg sidste år også meget opmærksom på at øve mig i at skrue ned for forventningerne til aftenen, forklarer hun.

Ligeledes opfordrer hun andre, der denne nytårsaften sidder alene eller med familien og mærker en knude i maven, til at overveje, om drømmen om den store nytårsfest virkelig er deres egen. Eller en forventning, de føler, de skal leve op til.

Selv forsøger hun heller ikke at tænke for meget over, hvad aftenen vil indebære. Hun glæder sig bare til at være omgivet af venner, have en “sjov aften” og måske få en drink eller to.

Også selvom hun stadig forventer at få et par sommerfugle i maven inden festen, forklarer hun.

For det er jo trods alt nytårsaften.