Tømrertvillingerne Anders og Philip havde ikke set det komme: Vi var sikre på, at vi ville blive fyret

Anders og Philip er tilbage i fjerde sæson af det populære program “Linde på Langeland”, og når de tænker tilbage, er de overraskede over den store succes.

For fire år siden tonede tvillingerne Anders og Philip Gehl Larsen for første gang frem på skærmen i tv-programmet ”Linde på Langeland”.

Tv-værterne Sofie Linde og Joakim Ingversen havde brug for hjælp, da de havde købt et sommerhus på Langeland, som trængte til en kærlig hånd. Tv-parret rakte derfor ud til de to brødre i håb om, at de ville hjælpe med projektet.

Nu er fjerde sæson af programmet skudt i gang, og i fire år har danskerne kunnet følge med i, hvordan Anders og Philip har været med til at forvandle huset.

Og de to brødre havde da heller ikke forestillet sig, at det ville ende med at blive så stor en succes, da de gik i gang med projektet. Det fortæller de til BILLED-BLADET.

– Det er meget positivt, at vi ikke er blevet smidt væk eller er løbet skrigende bort efter første sæson. Det er jeg faktisk overrasket over, lyder det fra Anders.

– Det er to så vilde verdens forskelle, når vi laver ”Linde på Langeland” til det, man ser på tv, fordi vi mange dage ikke nåede noget, og vi kom bare ikke videre. Vi var sikre på, at vi på et tidspunkt ville blive fyret, supplerer Philip.

Men det skete heldigvis ikke, og Anders og Philip har igennem hele processen haft et godt samarbejde med Sofie og Joakim.

“Vi havde ikke forestillet os, at det skulle køre i så mange sæsoner”, fortæller Anders Gehl Larsen.

I denne sæson har Anders og Philip fået endnu mere frihed til selv at bestemme, hvad de vil bygge, og det er de meget taknemmelige for, lyder det.

– Det har været fedt. Det var lidt det, vi manglede til sidst, at vi blev lukket ind i det rum og skulle lave det, vi gerne ville og vise vores håndværk, fortæller Philip.

– Der kommer nogle superfede ting, vi har bygget, og man ser nogle af de udfordringer, vi har stået i, understreger Anders.

Philip, Sofie, Joakim, Anders og Boris fra “Linde på Langeland”.

Related Posts

Parkinsonramte Christian Kjær udfordrer hustruen: Han keder sig jo

For seks år siden fik Christian Kjær konstateret Parkinsons, og det påvirker i dag hans helbred i større og større grad. Det stopper dog ikke den 82-årige…

Silas Holst stoppede i Vild med dans: Havde krav til TV 2, hvis han skulle komme tilbage

I BILLED-BLADETs podcast “En sidste dans” fortæller Silas Holst, hvorfor han ikke var med i “Vild med dans” i en periode på fem år, og hvorfor han…

Det er slet ikke slut: Louise Hjort og Sejr Bek skal giftes

Parret fortæller, at de har været forlovet i et halvt år. De droppede for nylig kærestetitlen for rullende kamera i DR-programmet “Døm vores forhold” Lykken er stor…

Hård tid op til jul: Kronprins Christian er tættere på målet

For kronprins Christian har den seneste tid på løjtnantuddannelsen budt på hårde udfordringer. Dronning Mary løftede sløret for, at kronprinsen var træt efter en øvelse for ganske…

Merete Mærkedahl ville for alt i verdeп υпdgå det – meп virkelighedeп blev eп aпdeп

Merete Mærkedahl er en af de 32 kendte deltagere i den nye sæson af “Feltet – Danmarks største quizkamp”. Og “Badehotellet”-stjernen var klar i mælet, da hun…

Silas Holst stoppede i Vild med daпs: Havde krav til TV 2, hvis haп skυlle komme tilbage

Silas Holst stoppede i Vild med dans: Havde krav til TV 2, hvis han skulle komme tilbage

Silas Holst følte, haп havde opпået det hele, da haп i 2014 vaпdt “Vild med daпs” for aпdeп gaпg. Haп stillede derfor et krav til TV 2,…

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *