Tottenham-spiller blev ramt af depression og paranoia

Tottenhams Yves Bissouma har ikke været i aktion for Thomas Frank i denne sæson.

En lattergas-skandale, et alvorligt indbrud og et overfald på en ferie har givet ar på sjælen hos Tottenhams midtbanespiller og Malis store stjerne Yves Bissouma.

– Mit mentale helbred har flere gange været dårligt, og det er ikke en undskyldning for, hvad der skete. Jeg håber, at folk måske kan forstå mig efter det, der skete, fortæller han blandt andet i et stort interview til det engelske medie The Sun.

Det hele startede i sommeren 2024, hvor han i det sydlige Frankrig blev overfaldet og fik peberspray i ansigtet, inden han fik stjålet et ur. Senere samme år brød flere personer ind i hans hus, mens han var til stede. Han flygtede ud i haven og gemte sig, mens tyvene stjal flere værdigenstande til mange tusinde kroner.

Og her begyndte Bissoumas psyke at bryde sammen. Han turde simpelthen ikke være i sit eget hus.

– Nogle gange var jeg for skræmt til at sove hjemme, så jeg pakkede mine ting og sov på træningsanlægget. Tre, fire, fem og nogle gange seks gange sov jeg der, fordi jeg ikke ville være hjemme. Selv, når jeg taler om det, er det hårdt. Du forsøger at være stærk. Udad til forsøgte jeg at vise kærlighed, men det brændte indeni.

29-årige Yves Bissouma har i denne sæson ikke spillet nogen kampe under Thomas Frank, da han har siddet ude med en knæskade.

Ramt af depression og paranoia

Som om ovenstående ikke var nok, blev midtbanespilleren involveret i en decideret skandale tilbage i august sidste år, hvor han blev fanget i at inhalere lattergas fra en ballon, da en video blev delt på Snapchat.

Tottenham suspenderede ham øjeblikkeligt, og i det store interview kommer han ind på, at traumerne fra indbruddet var en trigger til at lave den store fejl.

– Det var det, traumet tilføjede til mit liv: Frygt, panik, depression, paranoia, søvnløse nætter og et konstant tab af tillid. Jeg vil ikke tale om det (lattergasepisoden, red.) mere, fordi det er et overstået kapitel. Men til fansene: Jeg er virkelig ked af det, siger han.

Efter de voldsomme episoder fik Yves Bissouma professionel hjælp i Qatar, mens han genoptrænede. Det er forventet, at han snart er tilbage på banen.

Related Posts

Christina Siguenza om comeback: Det lå altid i kortene

Den 22. december er der premiere på “Årgang 0 Forever”, og både Stephanie Siguenza og hendes mor medvirker. De nu voksne stjerner fra ”Årgang 20” blev fulgt…

Rasmus Seebach takker Keld og Hilda Heick: ”I har en helt særlig plads i mit hjerte”

Rasmus Seebach takker Keld og Hilda Heick Foto: Hanne Juul og Søren Jul Lamberth Keld og Hilda Heick havde et nært forhold til Tommy Seebach, der er…

Rasmus Seebach takker Keld og Hilda Heick

Keld og Hilda Heick havde et nært forhold til Tommy Seebach, der er far til Rasmus Seebach. Nu takker Rasmus Seebach parret. Keld og Hilda Heick har…

Aпders Lυпd Madseп har fået tatoveriпg til miпde om siп bror

Aпders Lυпd Madseп har fået tatoveriпg til miпde om siп bror

Til ære for siп storebror Peter Lυпd Madseп har Aпders Lυпd Madseп fået lavet eп helt υпik tatoveriпg. Eп sommerdag i aυgυst døde hjerпeforsker Peter Lυпd Madseп.

Kviпde faldet υd af lastbil og i kritisk tilstaпd

Kviпde faldet υd af lastbil og i kritisk tilstaпd

Eп lastbilchaυffør har forklaret til politiet, at eп kviпde, der kørte med ham, fredag faldt υd af lastbileп.

Anders Lund Madsen har fået tatovering til minde om sin bror

Til ære for sin storebror Peter Lund Madsen har Anders Lund Madsen fået lavet en helt unik tatovering. En sommerdag i august døde hjerneforsker Peter Lund Madsen….

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *