Trine Appel var sygemeldt i fem måneder efter sin mands død: Sorgen ramte hårdt

Efter at have været sygemeldt i fem måneder efter sin mand, Søren Poppels død er Trine Appel så småt igen ved at vende tilbage til arbejdet som manuskriptforfatter.

Den 12. juni i år ændrede Trine Appels liv sig for altid – denne dag døde hendes elskede mand, Søren Poppel af kræft, i en alder af kun 61 år.
Sorgen ramte Trine Appel, der er skuespiller og manuskriptforfatter, hårdt.
– Jeg har været sygemeldt i fem måneder, fordi min mand døde. Men nu skal jeg til at arbejde igen. Jeg føler mig lige så stille klar til at arbejde igen, forklarer hun til BILLED-BLADET OG og uddyber, hvor heftigt tabet ramte hende.
– Min mand havde været igennem flere år med kræft, så det var ikke på den måde et chok, da han døde. Men det er jo alligevel et chok, fordi alting nu er anderledes. Så jeg er ved langsomt at skulle finde ud af, hvad jeg skal uden Søren. Vi var sammen i 16 år, så det er mange år, lyder det eftertænksomt fra Trine Appel.

https://imgix.billedbladet.dk/2025-12-23/_30R760324.jpg

Trine Appel og Søren Poppel i 2021.

Arbejdet med sorgen

De seneste måneders sygemelding har hun brugt på at arbejde med sorgen.
– Jeg har gået i sorggruppe og snakket meget med min præst, og også den præst, der er i sorggruppen. Og gjort ting, som har været rare og føltes godt. Det er jo en langsommelig proces, der er der
hele tiden, forklarer hun.

– Man snakker om to spor, man befinder sig i – hvor man i det ene er helt ødelagt, og i det andet kan handle, men stadig er i sorg. Så man switcher frem og tilbage imellem dem. Du kan ikke sige, at du
går ”herfra og hertil”, siger Trine Appel og illustrerer med håndbevægelser.
– Du jumper rundt i alt muligt hele tiden. Så der er ikke én proces, der er ens. Det er meget forskelligt for
hver enkelt menneske og for hver relation, man er i sorg over.

Der er ikke ét råd

Hun vil helst ikke give råd til andre mennesker i sorg.
– Man kan ikke give ét råd. Jeg kan bare sige, at det, jeg har gjort, er at tage mig tid. Man kan ikke andet end at være dér, hvor man er, og bare acceptere, at man er, hvor man er. Men det er ikke et råd. Jeg tror, alle, der i sorg, vil føle det. Fordi man kan mærke sine grænser for, hvad man kan klare.
Selvom hun har mistet sin mand, fylder han stadig i hendes liv.
– Det kan man jo ikke lade være med. Søren er en stor del af mit liv, og han er med mig i alt, hvad jeg laver. Og det kommer han også til at være fremover.

Annonce

Spændende projekt

Trine Appel lyser op, da hun fortæller om sit kommende projekt, det første efter sygemeldingen. – Jeg har en kortfilm, som jeg skal filme i begyndelsen af næste år. Det er en kortfilm, som jeg havde en idé ude med hos M&M Productions. Og Kim Magnusson sagde ja til det manuskript, jeg sendte til ham. På det tidspunkt var jeg så meget inde i processen med Søren og hans kræftforløb, at jeg måtte lade det ligge. Men nu skal vi i gang med det lige om lidt. Jeg skal instruere den.

Related Posts

Birgitte Federspiels søn mindes: Hun var den bedste mor

Birgitte Federspiel ville have fyldt 100 år i år. Livet var ikke nemt for Birgitte Federspil, der den 6. september ville være fyldt 100 år. Men børnene…

Livsforandrende dag nærmer sig: Bagedyst-Margrét har planen klar

Der sker meget i Margrét Torfadóttirs liv i disse år. Profilen fra “Den store bagedyst” kan næste år tage hul på et helt nyt og ekstremt spændende…

Sofie Linde og Joakim Ingversen direkte fra privat fest til tv-optagelser: Vi er lidt trætte

Der er gang i den for mange danskere her i december. Og sådan er det bestemt også for Sofie Linde og Joakim Ingversen. Sofie Linde og Joakim…

Sådan skal Albert og Jenna fejre jul med sønnen

Sønnen er netop fyldt et år, og Albert og Jenna Harson glæder sig til at fejre jul med deres lille William. Julen står for døren, og for…

Intet kriminelt lå bag 21-årigs død i Nuuk, siger politi

Der menes ikke at ligge noget kriminelt bag en 21-årig mands død lørdag i Nuuk. Det skriver Grønlands Politi i en pressemeddelelse tirsdag. Lørdag modtog Grønlands Politi en anmeldelse…

Mette Frederikseп mistede siп mor: Hυп lever videre i jυlepyпteп

Mette Frederiksen mistede sin mor: Hun lever videre i julepynten Categories ht1768 · 23 December, 2025 · 0 Comment Statsministeren pynter op med sin mors gamle julepynt. Statsminister Mette Frederiksens mor, Anette…

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *