Troels Mylenberg opgav håndbold: Talentet manglede

Troels Mylenberg er aktuel med bogen “Gidsel Og Pytlick”.
Der er ingen tvivl om, at verdens bedste makkerpar i dansk herrehåndbold lige nu er stjernerne Mathias Gidsel og Simon Pytlick, som fra 2027 bliver kollegaer i Berlin. Dem har TV 2 News-værten Troels Mylenberg hængt ud med og skrevet en bog om.
Den handler om deres håndboldliv og deres arbejde med at blive bedre, men den løfter også en flig af deres venskab på holdet og private liv uden for håndboldbanen.

– De er to uspolerede unge fyre, som lever i en meget professionel verden. Men de er ”bare” to unge gutter på alder med mine nogle af mine egne børn, og de er helt nede på jorden. Simon fortæller blandt andet om, at han ikke var så god til at gå i skole, han kunne ikke lide det og kom grædende hjem. Der var håndboldbanen for ham det eneste sted, hvor han kunne finde noget succes. Det er vigtigt for ham at fortælle, at der altid er noget, man er god til.

Billede 4 - Troels sidder ved sit køkkenbord. — – Jeg blev klar over at jeg ikke havde nok talent, det jeg skiftede fra ungdomsspiller til seniorspiller. Jeg flyttede hjemmefra, og livet ændrede sig med blandt andet værnepligtigt og en rejse i et år.

Troels Mylenberg har selv spillet håndbold som barn i HIK (Hellerup Idræts Klub, red.) og hans håndboldidoler dengang var Michael Fenger og Morten Stig Christensen, ligesom han siden har dækket håndbold som sportsreporter.

– Jeg havde en kæmpe plakat med Morten Stig i et hopskud hængende på mit værelse. Jeg var 14 år, da ”bolsjedrengene” var til OL i 1984 og blev nr. 4. Når jeg talte om håndbold i 1980’erne, tror jeg, Mathias og Simon synes, at det var en helt anden sportsgren. Der er jo også sket meget, siden jeg spillede for 40 år siden, fortæller Troels Mylenberg, 55, grinende.

Billede 6 - Simon Pytlick — Flensburg-Handewitt-spilleren, der er vokset op få hundrede meter fra den lokale hal på Thurø, hvor hans bedsteforældre var med til grundlægge håndboldklubben. Far, Jan Pytlick, var i mange år træner for kvindelandsholdet, ligesom hans mor og søstre også har spillet håndbold. Sammenholdet i familien Pytlick er stærkt, og Simon var selvfølgelig med til niecens dåb i Thurø kirke.

Hyggehåndbold

Det blev ikke til en professionel karriere for Troels, selvom han elskede spillet.

– Jeg havde ikke talentet. Jeg var ok og kunne nok havde spillet på et andethold i Danmarksserien, men jeg holdt op, da jeg flyttede til Aarhus for at gå på Journalisthøjskolen, siger han.

Lige rundt om hjørnet fra Troels Mylenberg og familie, som tæller deres fire børn på 17 til 25 år, bor Simons far, Jan Pytlick, som Troels også har skrevet en bog om, og mor, Berit Pytlick, herrelandstræneren Nikolaj Jacobsen med flere.

Billede 8 - Hunden Hermann er blevet et naturligt centrum i Mathias Gidsel og kæresten Katrine Kirkelunds liv, da de ikke har fået børn endnu. Hermann er med både på hjemmebane i Berlin, hvor parret bor og Mathias spiller for klubben Füchse Berlin, og når de slapper af i deres sommerhus i Danmark. — Hunden Hermann er blevet et naturligt centrum i Mathias Gidsel og kæresten Katrine Kirkelunds liv, da de ikke har fået børn endnu. Hermann er med både på hjemmebane i Berlin, hvor parret bor og Mathias spiller for klubben Füchse Berlin, og når de slapper af i deres sommerhus i Danmark.

– Der er mange håndboldmennesker hernede, og vores børn har også gået i skole med nogle af deres. På Thurø var håndbolden størst, da børnene var helt små og så op til 10-12 år. Det er ligesom med Simon Pytlick, der rykkede til GOG, da han var 12 år.

I januar skal Mathias Gidsel og Simon Pytlick spille EM, og det skal Troels selvfølgelig se på tv.

– Jeg har faktisk lige fundet ud af, at under de første tre kampe er fruen og jeg i Spanien. Men jeg holder da kontakten til dem, og jeg regner med at skulle til Berlin sammen med Simon og se Mathias spille.

Billede 10 - Troels Mylenberg opgav håndbold: Talentet manglede

Det, der rørte Troels mest, da han sad sammen med to håndboldstjerner, var svaret på hans spørgsmål om, hvad de vil, når deres håndbold – karriere er slut.

– Så siger de begge to, at de inderst inde drøm – mer om at komme ud på Oure-skolerne og under – vise og give noget tilbage til alle de unge mennesker. Det er jo vanvittigt, at de to mennesker i en alder af 24 og 26 år har det overskud til at ville det.