Trump har forbrudt sig på folkeretten, men det er langt fra første gang, at en amerikansk præsident gør netop det.

Donald Trump forbryder sig på den internationale folkeret, og i øvrigt er han gået ind i Venezuela uden en godkendelse fra Kongressen.

Sådan lyder det fra et miks af juridiske eksperter og kritiske stemmer i USA.

Det gælder blandt andre Oona Hathaway, juraprofessor ved Yale Law School.

Hun kalder i et interview til The New Yorker Trumps angreb på Venezuela både “bekymrende” og “skræmmende”.

Men USA’s nuværende præsident er ikke den første præsident til at udføre en aktion som denne. Og det er slet ikke første gang, at en amerikansk præsident har opereret uden Kongressens godkendelse.

Det fortæller Berlingskes internationale analytiker, Kristian Mouritzen, til TV 2.

– På det her område har Trump sådan set bare gjort, hvad alle andre har gjort, siger han.

Historien gentager sig

Operationen, der har fået tilnavnet “Absolute Resolve”, er udført uden godkendelse fra den amerikanske Kongres.

Begrundelsen fra udenrigsminister Marco Rubio lød lørdag, at det ikke var nødvendigt, fordi det ikke er en militær operation.

Og her er Trump ikke i så store problemer, hvis man ser på det historisk, forklarer Kristian Mouritzen.

For faktisk siden 1943 og frem til Barack Obamas første præsidentperiode har Kongressen ikke været en del af beslutningen om indledende invasioner.

Det gælder operationerne i Korea, Vietnam-krigen, Irak og Afghanistan, fortæller analytikeren. Flere af Obamas operationer i Mellemøsten var heller ikke godkendt i Kongressen.

Og et eksempel, der flere gange er nævnt i denne her sammenhæng, er en operation i 1989, hvor Panamas daværende leder, Manuel Noriega, blev tiltalt for narkohandel, og George H.W. Bush gik ind med en mindre militær aktion, arresterende militærgeneralen og førte ham for en amerikansk domstol.

Dengang stemte et flertal på 75 stemmer mod 20 i FN’s Sikkerhedsråd for at fordømme invasionen og kaldte det en “åbenlys krænkelse af international lov og staters uafhængighed, suverænitet og territoriale integritet”.

Forskellen fra dengang og til den nuværende situation er, at Bush ikke alene nægtede at anerkende Noriega som Panamas statsoverhoved, men Noriega var heller aldrig egentlige landets præsident i henhold til Panamas forfatning.

Her er Maduros situation mere kompliceret.

Han var tidligere vicepræsident i Venezuela og blev midlertidig præsident, efter forgængeren Hugo Chavez døde i 2013, hvor han også vandt en kneben sejr.

Siden har der været valg i 2018 og i 2024 i landet, men hverken Donald Trump i sin første periode og Joe Biden har anerkendt Maduro som landets præsident.

Kampen mod narkoterrorisme

Der er dog flere punkter i operationen i Venezuela og mod Nicolas Maduro, der strider mod folkeretten. Sådan lyder det fra en række folkeretseksperter.

Først og fremmest lyder vurderingen, at operationen i sig selv, hvor USA er gået ind i Venezuela ved militær magt, er imod international folkeret.

I særlig grad, hvis USA fortsætter sin operation, forklarer Cornelius Weisener, der er assisterende juraprofessor på Københavns Universitet.

– Og folkeretskrænkelsen vil fortsætte, indtil man trækker tropperne ud af landet, siger han til TV 2.

Det er FN’s Sikkerhedsråds artikel 2, der siger, at en nation ikke må bruge magt på en andets lands suveræne territorium.

En enkelt undtagelse i traktaten siger, at et land må gøre det i selvforsvar.

Og det er et argument, som USA flere gange har brugt.

Trump selv har argumenteret for, at Venezuela i sin “narkoterrorisme” er skyld i flere amerikaneres død.

Men ifølge juraprofessor Oona Hathaway kræver det, at der har været et decideret væbnet angreb, og det går narkohandel, som USA i hvert fald indtil videre bruger som grund for angrebet, ikke ind under.

Illegitim præsident

Det andet store brud på folkeretten ligger i, at USA nu vil stille Maduro for retten i New York.

– Det er i sig selv endnu en folkeretskrænkelse, der gør sig gældende her, fortæller Cornelius Wiesener.

For hvis man anerkender Maduro som statsoverhoved, er han under immunitet, og så kan han ikke strafferetligt forfølges andre steder end i hjemlandet.

Et af argumenterne fra Trump-regeringen i den forbindelse har dog været, at Maduro ikke er landets legitime leder.

Oona Hathaway siger, at det kan retfærdiggøre anholdelsen af ham og tiltalen.

Det berettiger ikke, at USA er gået ind i Venezuela ved brug af militær magt, lyder det. Men hun er ikke i tvivl om, at man fra den amerikanske regeringens side kommer til at bruge det argument.

En enkelt undtagelse er, at hvis Venezuela væger et nyt statsoverhoved i stedet for Maduro og dermed ophæver hans immunitet. Men det er der endnu ikke noget, der tyder på.

Vi stoler dybest set ikke på Trump

En forskel fra Bush og Obama er verdens reaktion og fordømmelse af Trumps angreb.

Ifølge Berlingskes internationale analytiker Kristian Mouritzenhandler det om, at vi dybest set slet ikke stoler på Trump, når det kommer til den internationale orden.

– Vi har ham konstant mistænkt for at ville os det ondt. Det er simpelthen den måde, han opererer på. Nogle siger, det er en strategi eller en taktik, andre siger, det er regulær narcissisme, siger han.

Det bliver understreget af reaktionerne fra særligt EU-institutionerne og de europæiske ledere.

Fra EU’s udenrigschef, Kaja Kallas, lyder det, at Maduro mangler legitimitet, og at EU har arbejdet for en “fredelig overgang”.

– Under alle omstændigheder skal principperne i international ret og FN-pagten respekteres, lyder det.

Fra dansk side lyder fra statsminister Mette Frederiksen (S), den danske regering overvåger situationen i Venezuela “nøje”, ligesom hun understreger, at folkeretten skal respekteres.

– En del af det, der er bekymrende her, er ikke kun, at præsidenten har brugt magt i klar strid med national lov og international lov, men at det er tydeligt, at han er fuldstændig ligeglad med, at han bryder disse regler, lyder det fra Oona Hathaway.

Det samme understreger Kristian Mouritzen.