TV 2-chefen Mette Nelund stopper efter tre år: Afviser det er grunden

Kritik af arbejdsmiljøet i TV 2’s fiktionsafdeling er ifølge TV 2 ikke årsag til, at fiktionschef nu stopper
Chef for TV 2’s fiktionsafdeling Mette Nelund stopper på posten efter tre år.

Det fremgår af en meddelelse fra TV 2, som Ritzau og flere andre medier har set.

Indholdsdirektør Lotte Lindegaard overtager ledelsen af afdelingen, indtil en ny chef er fundet. Den proces går nu i gang.

Mette Nelunds pludselige exit kommer efter en periode, hvor der har været kritik af fiktionsafdelingen.

Filmmagasinet Ekko har beskrevet et åbent brev fra Danske Dramatikere til TV 2, hvori de beskriver et dårligt arbejdsmiljø i afdelingen. Brevet blev sendt 26. august.

Heri lyder det blandt andet, at der ikke er tale om enkeltstående tilfælde, men “en lang række vidnesbyrd, der tegner et generelt billede af et arbejdsmiljø, som efterlader mange manuskriptforfattere nedkørte og udpinte”.

Manuskriptforfatterne kritiserer blandt andet årelange udviklingsforløb, hvor “deadlines rykkes, og beslutninger trækkes i langdrag”.

Problemerne gælder også udvikling af serier, efter at finansieringen er på plads.

Flere medlemmer af Danske Dramatikere oplever “manglende tillid til deres arbejde og deraf en begrænsning af deres kreative frihed, som er demoraliserende at opleve igen og igen”.

Også foreningen Danske Filminstruktører har over for Ekko bakket op om kritikken.

Men TV 2 selv skriver i meddelelsen, at det “ikke er en reaktion på de synspunkter, som Danske Dramatikere har delt”.

Det er “en ledelsesmæssig beslutning, at der skal nye kræfter i spidsen for vores fiktionsafdeling”, udtaler Lotte Lindegaard i meddelelsen.

Samtidig lyder det, at TV 2 “fastholder sine ambitioner, strategiske retning og solide engagement i dansk fiktion”.

Danske Dramatikere slutter deres brev med at konkludere, at problemerne ligger i fiktionsafdelingens struktur og kultur.

I meddelelsen fra TV 2 lyder det fra Mette Nelund, at hun “ser tilbage på et frugtbart samarbejde med producenter, kreative kræfter og nordens dygtigste fiktionsteam”.

– Sammen har vi skabt store og små fortællinger om alt det, livet er gjort af. Jeg efterlader mig et TV 2 Fiktion, der står stærkt. Pas godt på det, udtaler hun.

Related Posts

Trist Karina Frimodt går en svær jul i møde: Det bliver hårdt

”Vild med dans”-stjernen Karina Frimodt må undvære nogle nære familiemedlemmer juleaften. Karina Frimodt går en lidt svær jul i møde i år. – Jeg skal fejre jul…

Tager nye skridt i livet: Emil Nielsen og kæresten står over for forandring

For den danske håndboldstjerne Emil Nielsen og hans kæreste Sara Maj venter der snart to nye store forandringer. Emil Nielsen og de danske håndboldherrer skal til januar…

Efter Vild med daпs: Pυsle Helmυth har eп høпe at plυkke med Damiaп Czarпecki

Pusle Helmuth kan stadig mærke, at hun har været med i “Vild med dans”, selv om det er flere uger siden, programmet sluttede. Det er snart en…

Jesper Steiпmetz kυппe ikke holde det υd læпgere: Afslører privat пyhed

TV 2-korrespondenten Jesper Steinmetz har gjort noget godt for sig selv. Jesper Steinmetz er ikke i tvivl om, hvad der har været det største øjeblik for ham…

DR har øпsket det: Laver særυdgave til ære for Peter Lυпd Madseп

Peter Lund Madsen var i årevis vært på radioprogrammet ”Hjernekassen”. Nu kommer et særligt afsnit. I en lang årrække var Peter Lund Madsen, der var hjerneforsker, vært…

Jesper Steinmetz kunne ikke holde det ud længere: Afslører privat nyhed

TV 2-korrespondenten Jesper Steinmetz har gjort noget godt for sig selv. Jesper Steinmetz er ikke i tvivl om, hvad der har været det største øjeblik for ham…

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *