
Der er meget nyt i vente for tv-dateren Lissa Paustian, som glæder sig over nye muligheder.
Der er dejligt nyt i vente for den tidligere ”Bachelorette”-deltager Lissa Paustian.
På sin Instagram afslører hun, at hun har landet et helt nyt job.
Hun skal nemlig lave podcast på Ekstra Bladet, og det er noget, som hun ser meget frem til, skriver hun.
Udover at være kendt fra datingprogrammet ”Bachelorette” på TV 2 er hun også uddannet journalist. Efter hun færdiggjorde sin uddannelse i sommer, har hun ledt med lys og lygte efter et job i branchen, og for en måned siden kunne hun fortælle, at hun var begyndt i et mindre praktikforløb hos produktionsselskabet Pineapple Entertainment.
Men nu har hun altså fået nye muligheder og kan se frem til at begynde på Ekstra Bladet.
Annonce
Lissa rejser væk med kæresten
Det er dog ikke det eneste, som hun ser frem til, da hun også har booket en tur til Thailand i juleferien med sin kæreste.
Da Lissa Paustian medvirkede i ”Bachelorette” i 2024 fandt hun kærligheden i Andreas Holm, og de forlod programmet før tid sammen, da Lissa ikke var i tvivl om, at han skulle have hendes sidste rose, selvom det var før programmet egentlig skulle slutte.
Annonce
I marts meldte hun og Andreas Holm ud, at de var gået fra hinanden.
Men nu har Lissa altså fundet kærligheden på ny – og i september bekræftede hun, at hun havde fået en kæreste, men at hun ønskede at holde forholdet privat.
Nu skal de nyde hinandens selskab under varmere himmelstrøg.