
USA har torsdag gennemført flere luftangreb mod militante islamister fra Islamisk Stat (IS) i Nigeria.
Det skriver den amerikanske præsident, Donald Trump, på sit sociale medie, Truth Social.
Trump har tidligere truet med militær handling samt at stoppe al nødhjælp til det afrikanske land.
Præsidenten mener, at kristne i Nigeria står over for en eksistentiel trussel fra militante islamister. Nigerias regering har tidligere afvist påstanden om, at kristne skulle være særligt forfulgt.