Europæiske ledere fordømmer amerikanske visumforbud i takt med, at strid om censur eskalerer. Dansk professor kalder udviklingen “ildevarslende”.

Hertil og ikke længere.

Det er beskeden fra Trump-administrationen til en håndfuld europæiske ledere, som nu ikke længere vil kunne få visum og dermed indrejse til USA.

Baggrunden er et gigantisk rap over nallerne til det Elon Musk-ejede sociale medie X, som i begyndelsen af december fik en bøde på 120 millioner euro – svarende til knap 900 millioner kroner – for ikke at leve op til forordningen om digitale tjenester.

Beslutningen blev orkestreret af en række ledende skikkelser fra Frankrig, Tyskland og Storbritannien. Og det er dem, der nu er erklæret uønskede i USA.

Det er ildevarslende, hvis man begynder på den slags i større stilJens Myrup Pedersen, professor i cybersikkerhed

USA’s udenrigsminister, Marco Rubio, gik lillejuleaften på X med en skarpsleben stridsøkse.

– I dag vil udenrigsministeriet tage skridt til at forhindre ledende personer i det globale censur-industrielle kompleks i at komme ind i USA. Vi er klar og villige til at udvide denne liste, hvis andre ikke ændrer kurs, skriver Marco Rubio.

De fem ramt af visumforbud

Visumforbuddene blev indført tirsdag 22. december og gælder: 

Thierry Breton, tidligere EU-kommissær og en af ​​arkitekterne bag Digital Services Act (DSA).

Desuden er Imran Ahmed, den britiske administrerende direktør for det USA-baserede Center for Countering Digital Hate nu persona non grata.

Anna-Lena von Hodenberg og Josephine Ballon fra den tyske nonprofitorganisation HateAid, samt Clare Melford, medstifter af Global Disinformation Index, er også på listen.

Beskeden fra den amerikanske top er ikke gået stille hen, skriver The Guardian.

Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, beskylder således den amerikanske regering for “tvang og intimidering”.

Macron i forsvar

Macron forsvarer samtidig beslutningen om at tildele X en bøde for ikke at overholde den lovgivning, der er vedtaget i EU-regi.

– Reglerne er lavet for at sikre fair konkurrence mellem platforme og for at sikre, at det, der er ulovligt offline, også er ulovligt online. Reglerne for Den Europæiske Unions digitale rum er ikke beregnet til at blive fastsat uden for Europa, skriver Emmanuel Macron i en erklæring.

Sagen om visumforbuddet har blandt andet ramt den tidligere EU-kommissær Thierry Breton, en af ​​arkitekterne bag Digital Services Act (DSA), som har udfordret de magtfulde amerikanske tech-giganter. Og det har medført storpolitisk turbulens mellem USA og Europa.

Marco Rubio har selv beskrevet den trecifrede millionbøde til Elon Musk og X som et “angreb”.

– Det er et angreb på alle amerikanske teknologiplatforme og det amerikanske folk fra udenlandske regeringer. Tiden, hvor amerikanere blev censureret online, er forbi, skrev han tidligere på måneden.

Chefanklager i sigtekornet

EU-lovgivningen blev vedtaget i 2022. Den kræver, at store digitale platforme viser sig villige til at tage skridt til at håndtere onlinerisici, herunder spredning af ulovligt indhold, hadefuld tale og brugen af ​​desinformation til at manipulere valgresultater.

Det er ikke helt nyt, at den amerikanske regering i den grad forsøger at lave pression mod navngivne aktører, fortæller Jens Myrup Pedersen, der er professor i cybersikkerhed på Aalborg Universitet.

– Vi har set noget lignende ske, da chefanklageren ved Den Internationale Straffedomstol (ICC) fik spærret sine tjenester hos Microsoft og dermed ikke kunne tilgå mails og lignende, siger Jens Myrup Pedersen til TV 2.

Den franske dommer Nicolai Guillou fra Den Internationale Straffedomstol (ICC) i Haag kom tidligere på året på USA’s sorte liste.

Det skete, fordi USA ville straffe ICC for at have udstedt en arrestordre på den israelske premierminister, Benjamin Netanyahu, for mulige krigsforbrydelser.

Nicolai Guillou fik lukket adgang til sin mailkonto hos Microsoft og dernæst alle sine konti hos amerikanske virksomheder som Amazon, Airbnb og Paypal.

Afhængighed af USA

Og netop det aspekt viser i sin grundform, hvordan vi kan rammes og lammes i en digitaliseret verden.

– Det er ildevarslende, hvis man begynder på den slags i større stil, for det udstiller vores afhængighed af amerikansk teknologi, siger Jens Myrup Pedersen.

Ifølge eksperten i cybersikkerhed var det første gang, man så et så målrettet anslag mod en kendt, offentlig og omstridt profil. Man omsatte med andre ord teori i praksis ved at gå efter den franske topjurist.

Selv om det er spekulation, er tanken om mere vidtgående angreb af samme kaliber ikke ren science fiction, siger Jens Myrup Pedersen.

– Man kan forestille sig et scenarie for, hvad der kan ske, hvis Danmark for eksempel ikke vil være med til at give Grønland til USA. Vil det så medføre repressalier af den her karakter? spørger han.

Kan ramme store grupper

EU-kommissionen nedsatte DSA som en regulering af onlineplatforme som sociale medier og søgemaskiner i 2022.

Thierry Breton, den franske EU-kommissær, må nu skyde en hvid pil efter et gensyn med Frihedsgudinden.

– Lad mig minde om, at 90 procent i Europa-Parlamentet stemte for DSA. Til vores amerikanske venner: Censuren kommer ikke derfra, hvor I tror, den gør, lyder det fra den forhenværende EU-kommissær til The Guardian.

Jens Myrup Pedersen peger på, at Europa kan bruge alternativer til de amerikanske tech-giganter, som i dag dominerer de flestes digitale eksistens.

Lige her og nu er det kun en håndfuld, som er ramt af amerikansk sanktionering, men det behøver i princippet ikke blive ved det.

– Man kunne frygte, at det bliver hele administrationer, ministerier eller måske også store grupper af beslutningstagere, siger Jens Myrup Pedersen.