Vi har plads til 80, sagde ægtepar til politiet efter togυlykke og iпviterede alle iпdeпfor

Fredag eftermiddag drønede politibiler, ambulancer og brandbiler afsted på den ellers rolige landevej Bjerndrupvej i det sønderjyske.

Ute Eigenmann og hendes mand bor på vejen, hvor udrykningen og sirenerne blæste forbi deres ejendom.

På internettet kunne parret læse, at et DSB-passagertog var kørt af sporet ganske tæt på deres hus.

– Vi kiggede hinanden i øjnene og sagde, at vi har plads, og vi tilbyder at hjælpe, forklarer Ute Eigenmann til TV 2 dagen efter ulykken.

Plads til 80 mennesker i gildesalen

Toget var på vej til Sønderborg fra København, og ulykken fandt sted på strækningen mellem Kliplev og Tinglev.

Toget kolliderede med en gylletransporter, og sammenstødet fik to af togvognene til at køre af sporet.

En 60-årig kvinde omkom, fem kom alvorligt til skade, heraf er to i kritisk tilstand, mens 22 personer kom lettere til skade.

Ti ambulancer, tre akutlægebiler, en akutbil, tre akutlægehelikoptere og Forsvarets helikopter blev sendt til ulykkesstedet. 106 personer var involveret i fredagens ulykke. Politiet havde lørdag eftermiddag intet nyt om de alvorligt tilskadekomne.

Og Ute Eigenmann og hendes mand endte også med at spille en rolle med en hjælpende hånd i den tragiske situation.

– Vi gik hen til en politibetjent og sagde, at vi har plads til 80 mennesker. Der var en masse mennesker, og de kan ikke bare være på marken.

– Men betjenten skulle lige afklare det med en indsatsleder, tilføjer hun.

En politibetjent fra Syd- og Sønderjyllands Politi vendte tilbage og takkede ja til tilbuddet fra parret på Bjerndrupvej.

I den tidligere gildesal på ejendommen kom det første hold af involverede fra ulykken. Det var skoleelever fra 5.B på Sønderskov-Skolen, som var i toget på vej hjem fra lejrskole, da uheldet indtraf.

– Der var borde og stole i gildesalen, og vi fandt vand, juice, kaffe og småkager. De havde brug for ro, så vi stod bare for alt det praktiske, forklarer Ute Eigenmann.

Aftensmad til alle involverede

Kort efter kom der flere og flere til gildesalen på Bjerndrupvej. Pårørende dukkede også op, og klokken nærmede sig spisetid.

– Så lavede vi en masse pasta, og så var der aftensmad til dem, der havde lyst til det, forklarer Ute Eigenmann.

Hun understreger, at parret blot stod for alt det praktiske. Gode kræfter fra kommunen, kriseteamet og ambulanceredderne kommunikerede med de ramte og pårørende.

Ute Eigenmann skyder på, at deres gildesal var samlingssted for involverede i godt tre timer. Der var ikke tid til at kigge på klokken, tilføjer hun.

– Vi fik en kæmpe tak fra politiet, ambulanceredderne og flere af dem, der var på vores grund. Det er vi selvfølgelig glade for, men for os er det en borgerpligt, siger Ute Eigenmann.

Det er anden dødsulykke på den korte strækning på bare en måned, og for otte år siden kolliderede et tog med en traktor samme sted.

– Det giver en del uro i sådan en lille by, når det sker flere gange inden for kort tid, forklarer Ute Eigenmann.

Hun understreger, at hun ikke vil drage nogle konklusioner om skyld, før hændelsen er undersøgt til bunds.

Havarikommissionen tilstræber at være færdige med undersøgelsen af ulykken inden for et år.

Related Posts

Stephanie Siguenza om livet efter Jeff: “Det var ensomt”

Efter skilsmissen fra Jeff Henckel blev stilheden en udfordring for Stephanie Siguenza van-der Watt, men tætte veninder hjalp hende gennem den svære overgang til et liv alene….

Syv døde i angreb på havneinfrastruktur i Odesa

Syv personer er døde og femten er såret i et russisk angreb i Odesa-regionen, skriver Oleh Kiper, regionens guvernør på Telegram. Angrebet er sket på havneinfrastruktur i regionen,…

Mand dømt i Tyskland for at filme voldtægter af kone

Tysk politi kom på sporet af en sag om voldtægt og overgreb, som blev filmet, ved hjælp af journalister. En 61-årig mand er fredag blevet idømt otte…

Det sødeste mor-søn øjeblik: Her ses det tætte bånd mellem dronning Mary og kronprins Christian

Blandt de mange søde pletskud, som kongehuset har offentliggjort fra kongeparrets julereception onsdag, er der et virkelig skønt et af dronning Mary og kronprins Christian. Onsdag inviterede…

Kunne ikke have ladet sig gøre uden Anders Agger

Programmet ”Indefra med Anders Agger – Sikringen” var aldrig sket, hvis det ikke havde været for tv-værten. I årets løb har DR sendt programmet ”Indefra med Anders…

Gribende ord: Line Baun Danielsen har mistet sin mor

Den tidligere tv-vært Line Baun Danielsen har mistet sin mor. Det deler hun i et gribende opslag på Instagram. Line Baun Danielsen har mistet sin mor Jane….

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *