Vicki Berlins far døde efter flere års sygdom, og det var en voldsom omgang for skuespilleren og hendes familie.

Der blev ikke meldt en konkret årsag ud, da Vicki Berlin Tarp måtte trække sig fra Odense Sommerrevy i 2023.

Hun var væk fra revyen i lidt over en uge, og 2023 bliver ikke husket som et af de gode år.

Her mistede skuespilleren nemlig sin far, Steen Jensen.

Han døde af kræft efter en længere sygdomsperiode, hvor Vicki og hendes to ældre søskende støttede op om deres mor, Mette Jensen.

– Min mor var en trooper. Hun var der for ham 24 timer i døgnet i to år. Hvordan hun holdt til det, forstår jeg stadig ikke. Vi tre søskende var her ofte, og vi var der altid, når vi skulle have svære beskeder fra lægerne. Det er det værste, vi nogensinde har oplevet, men det var også det, der gjorde os så stærke, Vi er der 110 procent for hinanden, fortæller Vicki til BILLED-BLADET, der har besøgt hende og moderen i Vickis barndomshjem, hvor Mette stadig bor.

– Hvis der endelig skal komme noget godt ud af et dødsfald, så er det dét. Men jeg ville ikke ønske det for min værste fjende, siger Mette.

– Nej, det var voldsomt, tilføjer Vicki sørgmodigt.

– Og fuldstændig uventet. Han var jo ellers sund og rask.

Vicki Berlin: Mor er sej

Savnet forsvinder aldrig.

– Vi havde været gift i 52 år. Man er dig og mig og vi i et forhold, og ”vi”et fyldte meget for os, for vi lavede alt sammen. Men nu er ”dig” og ”vi” væk. Så der er kun mig tilbage, siger Mette, og Vicki overtager:

– Men du er så sej til ikke bare at sidde herhjemme. Hver gang jeg spørger, om du vil med til noget, lyder det: ”Yes!” Og det er så inspirerende for mig at se, hvordan hun, som altid har prioriteret andre, er blomstret op og gør noget for sig selv. Og jeg har fået meget mere af min mor, end jeg nogensinde havde før. Vi har været i Sverige og tager til Bornholm sammen og sover sammen i vores lillebitte soveværelse derovre.

– Steen var en levemand, siger Mette, der sørger for i sin mands ånd at være aktiv.

– Han ville i hvert fald synes, at det var spild af liv, hvis vi bare sad og var triste. Derfor laver vi også noget sammen på hans dødsdag. Den første gang lavede vi smykker, og vi har sendt økoballoner op med en hilsen på. Og i år var vi ude at sejle. Han havde altid ønsket sig at sejle i kanalerne, så det gjorde vi i hans ånd. Ellers ville det blive en hård dag at komme igennem.