
Anders Lund Madsen har fået tatovering til ære for sin bror Peter
Foto: Søren Jul Lamberth og Gregers Overvad
Til ære for sin storebror Peter Lund Madsen har Anders Lund Madsen fået lavet en helt unik tatovering.
En sommerdag i august døde hjerneforsker Peter Lund Madsen.
Han faldt om under en cykeltur og døde af hjertestop. Han blev 65 år gammel.
Nu har hans lillebror Anders Lund Madsen fået lavet en tatovering til minde om sin afdøde bror.
Det skriver TV Midtvest.
Anders Lund Madsen vidste lige akkurat, hvad han skulle have lavet for at minde sin bror.
– Det var ikke noget, jeg skulle tænke længe over. Det lå lige for, at det skulle være det, lyder det fra Anders Lund Madsen.
Han besluttede sig nemlig for at få en tatovering af Peter Lund Madsens totemdyr; en odder.
Anders Lund Madsen forklarer, at man møder sit totemdyr i livet på en eksistentiel rejse, hvor man kan se nogle af sine egne kvaliteter i totemdyret.
Hans eget totemdyr er en ildsalamander, og den har han faktisk også tatoveret.
Det er tatovøren Quang Ramsing Fleuret, der lavede Anders Lund Madsens eget totemdyr, og derfor var det også ham, der skulle lave Peter Lund Madsens totemdyr.
Tatovøren har selv delt et billede af tatoveringen, som krævede et par forskellige designs før, den sad lige i skabet.
Se Anders Lund Madsens tatovering her.